fbpx

Salling Group Employer Branding

Baggrund

Salling Group, Danmarks største dagligvarekoncern, skaber kontinuerligt nye digitale løsninger til deres forskellige brands og formater. Det kræver digitale talenter.

Digitale talenter er en eftertragtet vare, og der stilles derfor store krav til virksomhederne når de ønsker at tiltrække og fastholde de dygtigste udviklere, projektledere mv. Derfor bad Salling Group Digital os om en serie af employer branding film, som skal hjælpe med at formidle historien om Salling Group og deres unikke digitale afdeling internt og til potentielle kandidater.

Den personlige historie – intet script

At være en størrelse virksomhed som Salling Group er, er ikke altid en umiddelbar fordel, når man skal rekruttere digitale talenter. Udefra kan Salling Group virke som en statisk kollos af en virksomhed, hvor alle går i blå skjorte og jakkesæt, og vejen til chefens kontor er lang.

Selvom der selvfølgelig er mange lyseblå skjorter, er det er langt fra sandheden. Faktisk er udviklingsmulighederne og rammerne for at skabe digitale løsninger i verdensklasse i høj grad til stede. Og det budskab skal dels fortælles til de eftertragtede kandidater i markedet, men også internt i Salling Group, så alle får forståelsen af hvilke digitale helte man har som kollegaer.

Løsning

Der findes rigtig mange employer branding videoer, hvor man tydeligt hører, at der bliver læst mere eller mindre op fra virksomhedshåndbogen med de gode værdier og det er svært at se sig selv i virksomheden.

Vores udgangspunkt for employer branding er at målgruppen skal kunne identificere sig med de mennesker, der danner organisationen. At arbejde sammen med en passioneret og kompetent kollega med hjertet på rette sted giver langt mere mening end at arbejde under et logo med en masse skueværdier. 

Hos Salling Group dedikerede vi en dag til casting og interviews nogle af medarbejderne for at komme under huden på dem og deres motivation, og ikke mindst Salling Group som arbejdsplads.Vi fandt mange personlige historier, som ikke kun er direkte arbejdsrelaterede, for vi ønsker at portrættere det hele menneske. 

Vi skabte en serie af personlige historier, som portrættere nogle af de dygtige talenter, som Salling Group består af. Hvad var deres bekymringer før de startede og, hvordan har det så været at arbejde i virksomheden? Hvad motiverer, og hvordan matcher virksomhedens værdier med talentet? Vi har skabt tre film i serien, og her møder I Oscar, som er frontend udvikler.

Create Media ApS

CVR: 40481826
Adresse: Helge Nielsens Allé 7.4C – 8723 Løsning
Telefon: 51 93 39 93
Mail: kontakt@createmedia.dk

Title Address Description
Helge Nielsens Alle 7, 8723 Løsning, Danmark

Hans Tosti

Ekspert i Employer Branding
Hans@createmedia.dk
20 21 78 50

v